Når forholdet til din mor gør ondt - slip fri af gamle mønstre og find ro
Et bånd, der former os hele livet
Relationen til ens mor er ofte den første og mest grundlæggende relation i livet. Hun er som regel den, vi knytter os til først, og derfor bærer forholdet til hende en særlig vægt, uanset hvordan det ser ud. Mange oplever relationen som en kilde til tryghed, omsorg og kærlighed. Men for andre eller i bestemte perioder, kan den være præget af konflikt, kritik, misforståelser og en følelse af aldrig at være helt rigtig.
Det er svært at tale om. For i vores kultur ligger en stærk forestilling om, at mor-barn forholdet altid bør være nært og positivt. Mange føler derfor skyld eller skam, hvis relationen til mor faktisk gør ondt. Det kan skabe en oplevelse af isolation, som om man er den eneste, der kæmper med det. Men sandheden er, at rigtig mange voksne lever med en relation til deres mor, der er mere kompleks, end de tør indrømme.
Hvorfor netop mor-relationen er så svær
Tilknytning og de første mønstre
Relationen til mor er ofte det sted, hvor vores første tilknytningsmønstre dannes. Det handler ikke nødvendigvis om, hvorvidt hun ”gjorde det godt nok”, men om hvordan barnet oplevede kontakten. Hvis man som barn har oplevet kritik, manglende anerkendelse eller følelsesmæssig distance, kan det sætte spor langt ind i voksenlivet.
Roller der gentager sig
Når vi bliver voksne, slipper vi sjældent helt fri af de roller, vi havde som børn. Måske var man den, der altid skulle tage hensyn, den der sørgede for fred, eller den der blev skældt mest ud. Uanset hvilken rolle man havde, kan den blive ved med at gentage sig, når man mødes med sin mor, selv som voksen.
Kærlighed og smerte i samme relation
Det særlige ved mor-relationen er, at den næsten altid rummer både kærlighed og smerte. Man kan længes efter hendes nærhed, samtidig med at man føler sig såret eller kritiseret. Det dobbelte bånd gør det svært at trække sig, for man ønsker kontakt, men frygter konsekvenserne.
Skyld og skam
Mange voksne børn føler skyld, når de mærker, at relationen ikke er god for dem. ”Jeg burde kunne klare det” eller ”Jeg må ikke tage afstand fra min egen mor” er tanker, der holder fast i en relation, som i virkeligheden skader mere, end den gavner.
Hvordan det viser sig i voksenlivet
Selvværd og indre dialog
Et vanskeligt forhold til mor kan præge selvværdet langt ind i voksenlivet. Mange oplever en indre stemme, der gentager hendes kritik, selv når hun ikke er til stede. Man kan blive sin egen strengeste dommer.
Relationer til andre
De dynamikker, man har med sin mor, kan let snige sig ind i andre relationer. Nogle oplever at tiltrække partnere eller venner, der minder om mor og som fortsætter de samme mønstre af kritik, afstand eller kontrol.
Kroppens signaler
Når relationen er konfliktfyldt, reagerer kroppen. Man kan mærke uro, stress eller træthed efter kontakt. Nogle oplever søvnbesvær, spændinger eller en følelse af at skulle være på vagt hele tiden.
Fanget i gamle mønstre
Selvom man er voksen, kan man føle sig reduceret til ”barnet” i mødet med sin mor. Pludselig taler man med en tone, man ellers aldrig bruger, eller føler sig lille og magtesløs. Det er et tegn på, at gamle mønstre stadig styrer samspillet.
Konsekvenser, hvis du ikke tager hånd om det
Når relationen får lov at fortsætte uændret, kan det have langtrækkende konsekvenser.
Man kan miste kontakten helt, ikke fordi man vælger det bevidst, men fordi relationen bliver for opslidende.
Tavshed og usagte konflikter kan skabe afstand, som kan være svær at reparere senere.
Ens egne børn kan blive påvirket, fordi man ubevidst viderefører mønstre af kritik, skyld eller manglende grænsesætning.
Man kan ende med at leve et liv, hvor man mere handler ud fra frygt for mors reaktion end ud fra egne ønsker og værdier.
Hvis relationen til mor står i vejen for dit eget liv, er det et tegn på, at der er behov for forandring.
Veje til at skabe forandring
1. Grænsesætning uden overforklaring
At sætte grænser betyder ikke, at du afviser din mor. Det betyder, at du tager ansvar for dig selv. En grænse kan være at sige nej til at deltage i en samtale, du ved ender i kritik. Det kan være at afkorte et besøg, når du mærker, at det bliver for meget. Det kan også være at vælge pauser i kontakten. Du behøver ikke forklare eller forsvare dig, en simpel sætning som ”det vil jeg ikke lige nu” er nok.
2. Arbejd med skyld og skam
Skyldfølelse er en stærk mekanisme, der holder mange fast. Det er vigtigt at adskille, hvad der er ægte ansvar, og hvad der er pålagt. Du er ansvarlig for, hvordan du selv handler, men ikke for din mors følelser eller reaktioner. At minde sig selv om denne forskel kan være et første skridt til at løsne sig.
3. Accepter det, du ikke kan ændre
Mange bruger uendelig energi på at håbe, at mor en dag ændrer sig. Men det eneste, du med sikkerhed kan ændre, er din egen måde at reagere på. Accepten af, at du måske aldrig får den mor, du længes efter, kan være smertefuld, men den kan også være frigørende.
4. Vælg graden af kontakt
For nogle er det rigtige valg at have tæt kontakt, men med tydelige rammer. For andre er det sundere at have mere afstand, måske kun ses ved særlige lejligheder eller tale i korte opkald. Der findes ikke ét rigtigt svar, kun det der giver dig mest ro og frihed.
At finde styrken i dig selv
Et fundament, der står fast
Når du begynder at bygge dit selvværd på dine egne værdier frem for mors bekræftelse, ændrer relationen sig. Pludselig er hendes ord ikke længere sandheden om dig, men blot hendes syn.
Nye relationer, nye mønstre
Når du arbejder med relationen til din mor, kan det også smitte positivt af på dine andre relationer. Du bliver bedre til at sætte grænser, til at vælge relationer, der nærer dig, og til at stå stærkt i dig selv.
Støtte udefra
Det kan være svært at ændre mønstre alene. Terapi kan hjælpe med at få øje på de usynlige dynamikker, sætte ord på skyld og skam og finde konkrete redskaber til at stå stærkere. Mange oplever en enorm lettelse ved at tale åbent om noget, de troede, de var alene om.
At vælge sig selv er ikke egoistisk
At tage vare på dig selv i relationen til din mor er ikke en afvisning af hende, det er en måde at tage ansvar for dit eget liv på. Når du vælger dig selv, frigør du energi til at leve mere frit, være mere nærværende i andre relationer og stå stærkere i dig selv.
Nogle gange ændrer relationen sig positivt, når man begynder at sætte grænser. Andre gange bliver den ved med at være svær. Men uanset udfaldet kan du finde ro i, at du har gjort det, du kunne og at du har valgt at leve dit liv på en måde, der føles sand for dig.
Hvis du genkender dig selv i dette, er du ikke alene. Jeg hjælper mennesker med at forstå og håndtere de svære relationer i familien og finde styrken til at leve et liv på egne præmisser
I min praksis i Hellerup, tæt på København, tilbyder jeg parterapi, individuel terapi og familieterapi. Du er altid velkommen til at booke en uforpligtende forsamtale, så vi kan finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe jer.